GRAFOLOGIEN

HVAD ER GRAFOLOGI?

Grafologi er læren om sammenhængen mellem håndskrift og psyke. Håndskriften er personlig, og vi kender hinanden på skriften.

Analysen kan også sige noget om personens selvopfattelse og selvtillid samt - ikke mindst - om de ubevidste ressourcer og dermed de udviklingsmuligheder, som det enkelte menneske rummer.

Men ud over det kan den grafologiske analyse give et meget detaljeret billede af et menneske, af dets forhold til tilværelsen, til andre mennesker og til arbejdsopgaver.

Kronik om grafologi:

Vestkysten KRONIK

GRAFOLOGI - HVAD, HVORDAN, HVORFOR?

Af eksam. grafolog og psykoterapeut Dorit Aagaard.

De fleste ved i dag, at grafologi er læren om, hvordan man ud fra en persons håndskrift kan gøre rede for vedkommendes personlige egenskaber.

Men hvorfor går man - som privatperson - til grafolog og får "kikket på skriften"?

Der kan være mange grunde:
- Man er nysgerrig: hvem er jeg? - hvad indeholder jeg? - har jeg udnyttet mine evner og muligheder godt nok?
- Man kan gå og være ked af det uden egentlig at kunne finde noget konkret at give skylden: Man kan have en uklar fornemmelse af, at noget ikke fungerer helt, som det skal, og kan opleve det som problemer hos sig selv og/eller i sine nærmeste omgivelser.

- Mit ægteskab/parforhold - kræver jeg for meget - eller måske for lidt? - hvordan kan det blive bedre? for nu at nævne nogle få af de problemer, man kan blive hjulpet på vej med i en grafologisk analyse.
Grafologien er et godt hjælpemiddel i en personlig udvikling, for selv om også grafologien har sin begrænsning, så kan den dog vise et menneske vejen fremefter ved at gøre opmærksom på uudnyttede muligheder og give vejledende retningslinjer om, hvori dets vanskeligheder består.
Grafologer bruges i stigende grad som vejledere ved personaleudvælgelse. Mange arbejdsgivere har efterhånden erfaring om, at når valget til en stilling står mellem 2-4 personer, der fagligt er lige kvalificerede, kan det blive afgørende, hvem der har de egenskaber, der er mest hensigtsmæssige i den pågældende stilling: Er det den initiativrige, dynamiske person, man søger, eller er samarbejds- og tilpasningsevner de egenskaber, der skal prioriteres højest (disse egenskaber behøver jo naturligvis ikke at udelukke hinanden!) - og hvordan forholder det sig med evnen til at klare et hårdt psykisk pres?

Det er nogle af de ting, man kan udtale sig om ved grafologisk vurdering.

Det er i øvrigt en uskreven regel blandt eksaminerede grafologer, at man i erhvervsanalyser kun giver de oplysninger videre, der har relevans for den pågældende stilling, samt at man kun analyserer en skrift med den skrivendes billigelse. - Nu vi er ved de etiske regler, er det vel overflødigt at tilføje, at grafologen har tavshedspligt.

Der er mange områder - ud over de nævnte - hvor man kan drage god nytte af grafologien. Det har både psykologer, læger og offentlige myndigheder i andre egne af landet, men måske især i udlandet, gjort i mange år.

Den moderne grafologi har ikke meget tilfælles med de forrige århundreders "skrifttyderi". Det var egentlig først i 1895, da den tyske børnepsykolog (og meget andet) W. Preyer lavede de første videnskabeligt underbyggede undersøgelser, at grundlaget blev lagt for den videnskab, vi har i dag. Han påviste bl.a., at skriftens bevægelser i sidste instans ikke stammer fra hånden og fingrene, men at disse bevægelser har deres udspring i hjernen. Han viste således, at selv om man skrev med munden, med albuen, med åbne eller lukkede øjne, fik skriften efter en kort øvelsestid sine sædvanlige former (Annelise Garde).

Det fører hen til de meget store spørgsmål om, hvad man ser på, og hvordan man arbejder med en skrift. Og det kan jeg naturligvis på dette sted kun give en antydning af. Den interesserede må jeg henvise til at studere litteraturen på området. Heldigvis har vi da et par fremragende bøger på dansk (Annelise Garde: Lærebog i grafologi samt E. Kornerup og I. Wassard: Håndbog i grafologi). Til mere omfattende og dybtgående studier kan f.eks. anvendes Müller-Enskat: Graphologische Diagnostik.

Når man foretager en grafologisk analyse af en skrift, er den dels baseret på en minutiøs undersøgelse, som registreres på et dertil egnet skema. Det drejer sig om ca. 40 forskellige variabler, f.eks. stor/lille, trykstærk/tryksvag, venstrebetoning/højrebetoning osv., osv. - Og dels - det, som for de fleste kræver års øvelse - den proces, der bl.a. består i at vurdere hele den samlede skriftside i formniveau, rytme og stivhedsgrad (elasticitet). Og sidst, men ikke mindst, det vanskeligt definerbare at "opleve" en skrifts indtrykskvalitet. Nu er vi ovre i de tilsyneladende ikke målelige områder. "Tilsyneladende", fordi det i praksis viser sig, at øvede personer når nogenlunde de samme resultater.

Denne del af "skriftundersøgelsen", som altså omfatter hele den skrevne side, hele "skriftbilledet", er ikke den mindst vigtige del af en grafologisk analyse. Disse indtryk er "så at sige sjælen i skriften, de slår den grundtone an, som klinger igennem alle enkelttegnene", som Kornerup og Wassard udtrykker det.
På denne baggrund håber jeg, man vil begrave den opfattelse, at de enkelte bogstavformer har en helt bestemt betydning i alle skrifter. Den enkelte variabel kan have en både positiv og negativ betydning - det afhænger af både formniveau, rytme osv. Når jeg derfor bliver spurgt, om man kan se noget ud fra underskriften alene, må jeg svare, at hver en lille streg eller krusedulle, personen skriver, kan sige noget om den skrivende, men ikke med særlig stor sikkerhed. De karaktertræk, der kan udledes af underskriften, skal kunne bekræftes af træk i den øvrige skrift. - For øvrigt gælder der det specielle om underskriften, at den siger noget om, hvordan man ser sig selv - eller ønsker at se sig selv, og først ved en sammenligning med den øvrige skrift kan man sige, om dette er realistisk.
Af ovenstående vil det være fremgået, at en grafolog ikke ser på en skrift, som en skrivelærer gør det. Det er en misforståelse, jeg tit møder. Deres opgaver er vidt forskellige: En skrivelærer må prioritere skoleforskriften og læseligheden højt. En grafolog har det bedste arbejdsgrundlag med et spontant skrevet materiale, hvor den skrivende koncentrerer sig om indholdet og "glemmer", at vedkommende skriver til en grafolog!
Grunden til, at jeg nævner skrivelæreren her, er, at mange mennesker siger til mig "Jeg skriver en forfærdelig klo", og så mindes de, hvor svært det var i skolen.

Hertil må man sige, at en persons udvikling afspejler sig i håndskriften. Hvis man f.eks. som 40-årig skriver, som da man var 15, er der noget, der tyder på, at ens udvikling er gået i stå i 15-års alderen. Omvendt har jeg set børneskrifter, der havde meget selvstændige, personlige og modne træk - og børnene har naturligvis også været tilsvarende modne. Men det kan meget vel være disse børn, der ikke har været så heldige med skrivekaraktererne i skolen.

Mange mennesker har umiddelbart lyst til en grafologisk analyse, men nogle giver også udtryk for ængstelse ved tanken. Hos de sidstnævnte ligger der naturligvis en vis blufærdighed bag, som altid skal respekteres. Tilbageholdenheden er dog ofte et udtryk for manglende viden om formålet med en personlig analyse.
Det skulle gerne være sådan - og det er da også min erfaring - at en grafologisk analyse er en god, stærk og berigende oplevelse, og den skulle gerne indeholde oplysninger, som kan bruges konstruktivt i livet fremover.